
Om Omsorgsfuld Terapi
Terapi, der fremmer mental sundhed og trivsel i et trygt miljø
Omsorgsfuld Terapi – din vej til bedre balance, trivsel og vækst
Hos Omsorgsfuld Terapi kan du få vejledning, coaching og samtaleterapi, der hjælper dig med mentale udfordringer hos dig selv og i forhold til andre. Målet er at skabe et trygt og støttende miljø, hvor du kan udforske dine tanker, reaktioner og følelser, og hvor du kan finde de ressourcer, der skal til for at opnå sund balance, trivsel og vækst.
Din terapeut

Jeg hedder Michella Bust, og det er mig, du møder i Omsorgsfuld Terapi. Sammen vil vi arbejde på at indkredse det, der fylder for dig, og sammen finder vi strategier, der kan bringe dig videre til bedre balance og øget livsglæde. Omsorgen for dig vil være i centrum hele vejen.
Jeg har uddannet mig i psykoterapi og samtaleterapi, og derudover er jeg er coach og skyggevejleder.
Jeg er fyldt 50 år, og jeg er gift med min mand, Thomas, som jeg har været sammen med i 14 år. Jeg har en søn, bonussøn og et lille barnebarn.
Mit arbejde i Omsorgsfuld Terapi foregår ikke ud fra en bestemt teori eller metode, men jeg arbejder ud fra alle de faglige erfaringer og professionelle redskaber, jeg har samlet i løbet af livet.
Det er vigtigt, at man ikke låser sig fast som terapeut. Blandt andet derfor tror jeg på en dynamiske proces, og min erfaring viser, det giver gode resultater. Jeg tilbyder en bred vifte af terapier for at imødekomme dine individuelle behov og udfordringer. Med min baggrund er jeg dedikeret til at hjælpe dig med at navigere i mentale og følelsesmæssige udfordringer. Sammen skal vi nå frem til, at du opnår dit fulde potentiale.
Begynd din rejse i dag
Tag det første skridt mod bedre mentalt velvære. Bestil en tid hos Omsorgsfuld Terapi og oplev, at terapi kan bevæge dig fremad.
- Personlig og empatisk tilgang
- Sikre og trygge rammer
- Stor viden og erfaring
- Forandring og velvære
